Så gik der en hel uge med ferie og lidt arbejde, nøj jeg synes det var skønt! Jeg brugte meget af ferien i Korsør hos min søde familie, så dejligt at bruge lidt tid med dem.
Men så var det også tilbage til skolen, som startede ud med en dag med specialefaget “Kultur og event” YNDLINGS! Her fik vi snakket en masse om vores studieophold som vi skal på i slut april. Det var egentligt planlagt at vi skulle til Köln, men da der ikke var meget begejstring fra vores(os studerendes) side, så blev det VALENCIA – Så lækkert!
Så nu skal der søges efter lejlighed dernede, så vi har et sted at bo i de 15 dage vi skal være der. Vi skal hver dag starte med at have et par timers undervisning på universitet Florida, og derefter skal vi på virksomhedsbesøg og ellers bare hygge os. Jeg glæder mig helt vildt til vi skal afsted!
Resten af vores undervisning gik med snak om vores hjemmeside/blog. Vi er jo som sagt alle blevet anbefalet at lave en portfolio over vores tanker/refleksioner over studiet. Min den forgår jo som nævnt herinde, derfor kan noget af det jeg skriver måske ikke være så relevant at læse – Men dette er mig og mit liv! 😀
Vi har fået stillet den opgave at skrive et to siders essay om vores ‘drømmepraktik’ og derefter lave en to minutters videopræsentation af os selv. Fed opgave da jeg måske kan få afklaret med mig selv, hvad jeg egentlig vil af praktik! Samtidig synes jeg det er meget cool vi skal lave en videopræsentation af os selv!
De næste par dage skal gå med undervisning(massere økonomi…….) og arbejde! Måske der kommer et indlæg på søndag når jeg er færdig med min opgave og måske kan indvie jer lidt i hvad jeg er kommet frem til omkring min ‘drømmepraktik’!